I generel forstand kan ethvert stykke musik eller skriftligt eller enhver maleri eller skulptur, omtales som en sammensætning. Mere specifikt udtrykket henviser til den måde, en kunstner har arrangeret elementerne i arbejdet for at bringe dem i en tilfredsstillende relation til kunstneren, og det er håbet, fremviseren. i kunst i den klassiske tradition, trekantet eller pyramidal kompositioner blev anvendt, da de har skabt en følelse af balance og harmoni ved at arrangere tallene i en stabil samlet geometrisk struktur. Dette kan ses for eksempel i den nogenlunde konisk gruppering af dyr i George Stubbs Mares og Foals. Idéen om sammensætning som justering af relationerne elementer til arbejdet inden for kanten på lærredet, forblev ubestridte gennem omvæltninger i de tidlige moderne bevægelser som kubisme og abstrakt kunst. Derefter i de sene 1940 ' erne indførte den amerikanske abstrakt Expressionist maler, Jackson Pollock, hvad kom til at hedde allover sammensætning, og det traditionelle begreb blev kendt som relationelle sammensætning. Pollock stadig generelt synes imidlertid at være komponere inden for lærredet. , Men på samme tid, abstrakt Expressionist Barnett Newman begyndte at gøre malerier, hvor store blokke af farve løb fra toppen til bunden af lærredet. Disse var relationelle i det omfang, proportionerne på farver blev justeret mod hinanden, men de var compositionally radikale, blokke af farve simpelthen rendte væk øverste og nederste kanter på lærredet, som Newman bevidst efterladt brochurer uindrammede. Det var Frank Stella sent i 1950 ' erne der opnået en sammensætning, der var både allover og brød ud for lærredet.