De første kunstakademier dukkede op i Italien i forbindelse med renæssancen. Var de grupperinger af kunstnere, hvis formål var at forbedre den sociale og faglige stående af kunstnere samt give undervisning (Se Ecole des Beaux Arts). Herpå de søgte hvor det er muligt at have en kongelig eller fyrstelig protektor. Tidligere, malere og billedhuggere havde været organiseret i interesseorganisationer, og blev anset for blotte håndværkere eller håndværkere. Akademier blev udbredt ved det syttende århundrede, da de også begyndte at organisere gruppeudstillinger af deres medlemmers arbejde. Dette var en afgørende nyskabelse, siden for første gang fastsat en markedsplads og begyndte at dels at gratis kunstnere fra begrænsningerne af direkte royal, kirken eller private protektion. Den mest magtfulde af akademier var franske Académie Royale de Peinture et de Sculpture, etableret i 1648 og har til huse i Palais du Louvre i Paris. The Académie begyndte at afholde udstillinger i 1663 og åbnet disse for offentligheden fra 1673. Efter den franske Revolution blev navnet ændret til almindelig Académie des Beaux-Arts. The London Royal Academy blev grundlagt i 1768 med Joshua Reynolds (senere Sir Joshua) som dens første formand. Ved midten af det nittende århundrede akademier var blevet meget konservative og af deres monopol på større udstillinger imod den voksende bølge af innovation i naturalisme, realisme, impressionisme og deres efterfølgere. Resultatet var at alternativ udstiller samfund blev etableret og privat kommerciel kunst gallerier begyndte at dukke op (Se Salon). Konservatorierne blev omgået og sigt akademiske kunst nu har en nedsættende konnotation af konservative eller gammeldags.